
Ledsagerordning til børn og unge
Frihed, oplevelser og social inklusion på barnets præmisser
Barnets Lov § 89
Formål
Hos Plenum tilbyder vi en specialiseret ledsagerordning jf. Barnets Lov § 89, skræddersyet til børn og unge med anden etnisk baggrund mellem 12 og 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vores mål er at give barnet eller den unge øget selvstændighed og mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, sociale fællesskaber og kulturelle oplevelser på lige fod med deres jævnaldrende.
Fokus på sprog og kulturel tryghed
For børn og unge med anden etnisk baggrund kan sprogbarrierer og kulturelle forskelle ofte gøre det svært at benytte sig af samfundets tilbud. Hos Plenum bygger vi bro over disse barrierer ved at sikre:
-
Sproglig match: Vi matcher barnet med en ledsager, der taler deres modersmål. Det skaber en tryg base, hvor den unge kan udtrykke sig frit og føle sig forstået uden for hjemmets rammer.
-
Kulturel forståelse og rollemodeller: Vores ledsagere fungerer som sunde rollemodeller, der forstår barnets kulturelle baggrund og samtidig støtter dem i at navigere selvsikkert i det danske samfund.
-
Tryghed for familien: Vi ved, at det kræver stor tillid at overlade sit barn med særlige behov til en ledsager. Ved at dele sprog og kultur med familien skaber vi den nødvendige tryghed, så forældrene kan give slip og lade barnet udforske verden.
Brobygning til det aktive fritidsliv
Ledsageordningen handler om barnets eller den unges egne ønsker. Uanset om timerne skal bruges på en tur i biografen, til sport, shopping eller sociale arrangementer, sikrer vores konsulenter:
-
At barnet får 15 timers meningsfuldt samvær og støtte hver måned.
-
At der skabes en succesoplevelse, der styrker barnets selvtillid og identitet.
-
At overgangen til voksenlivets støttemuligheder bliver forberedt i god tid.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om, hvordan vi i Plenum arbejder med ledsagerordning, så Kontakt os på telefon (+45) 5350 0393 eller via e-mail på info@plenum.nu.
Anerkendt konsulenthus
Vi er specialister i at skabe kontakt og udvikling for børn, unge og voksne, hvor kulturelle barrierer gør opgaven kompleks. Gennem høj socialfaglig ekspertise bygger vi bro mellem borgeren og det danske samfund – uanset om det gælder trivsel i familien, støtte i psykiatrien eller vejen til beskæftigelse.
+1.000
Borgere hjulpet videre gennem livet med støtte, vejledning og tryg opfølgning
96%
Af borgerne giver os 5 stjerner for den indsats, vi leverer hver eneste dag
14 år
Erfaring inden for beskæftigelse, integration samt børn, unge og familieydelser

.png)



